Familie fotografering
Familiefotografering hos mig handler om at fange de ægte øjeblikke mellem jer – dem der viser kærlighed, relationer og de små glimt af hverdagsmagi, som hurtigt bliver til minder.
Vi mødes som udgangspunkt i naturen, enten omkring Frederikssund eller et sted i jeres nærområde et sted i Danmark. Naturen giver plads til nærvær, leg og ro, hvor børnene kan være sig selv og bevæge sig frit, uden at skulle sidde stille eller “opføre sig pænt”.
Under fotograferingen guider jeg jer stille og naturligt, så I aldrig føler jer usikre foran kameraet. I skal blot være jer selv – resten hjælper jeg med.
Mit mål er ikke perfekte poseringer, men ægte øjeblikke, der viser hvem I er som familie. Billeder, der føles levende i mange år frem.