Gravid fotografering

En graviditet er en helt særlig tid fyldt med forventning, kærlighed og spænding. Det er måneder, der ofte føles lange, men som pludselig er forbi. Derfor fortjener de at blive foreviget.

Min gravidfotografering handler om at skabe smukke og naturlige billeder, hvor du kan føle dig tryg og være dig selv. Vi kan mødes i naturen, hvor lyset og omgivelserne skaber en rolig og stemningsfuld ramme, eller hjemme hos jer, hvis du ønsker mere personlige og intime billeder i vante omgivelser.

Du behøver ikke vide, hvordan du skal stå eller posere. Jeg guider dig hele vejen og hjælper med små justeringer, så billederne føles naturlige og autentiske.

Din partner og eventuelle børn er naturligvis også velkomne til at deltage, så vi sammen kan skabe minder om ventetiden, før jeres lille mirakel kommer til verden.

Mit mål er at skabe billeder, som ikke bare viser din mave, men fortæller historien om den særlige tid, hvor et nyt liv var på vej.