Jeg hedder Chanel, og jeg er personen bag Fotograf Chanel.B
Jeg lever 100% af at være familie & bryllupsfotograf & kunne ikke ønske mig mere. Jeg elsker mine dage, som er fyldt med børn og glade familier, som værdsætter mit arbejde.
Privat er jeg selv mor til tre drenge. Jeg bor i Nordsjælland, hvor naturen og de små øjeblikke i hverdagen er en stor del af mit liv – og en stor del af min inspiration som fotograf.
Jeg har gennem mange år arbejdet med mennesker i forskellige sammenhænge, både i rådgivning, erhvervsliv og i arbejde med børn. Den erfaring betyder meget for mig i mit arbejde som fotograf, fordi det vigtigste for mig er at skabe en tryg og afslappet oplevelse foran kameraet.
Når familier møder op til en fotografering hos mig, er mit mål ikke at skabe stive og opstillede billeder. Jeg ønsker i stedet at fange de ægte øjeblikke – når børnene griner, når forældre holder deres børn tæt, og når familier bare er sammen.
Min stil er naturlig, rolig og autentisk. Jeg fotograferer ofte ude i naturen, hvor lyset og omgivelserne giver plads til nærvær og ægte stemninger.
Som mor ved jeg hvor hurtigt tiden går, og hvor værdifuldt det er at kunne vende tilbage til minderne. Derfor betyder det meget for mig at skabe billeder, der ikke kun er smukke nu, men som også om mange år kan bringe følelser og øjeblikke tilbage.
Hvis du drømmer om billeder af din familie, dine børn eller en særlig tid i livet, er du altid meget velkommen til at kontakte mig.
“Jeg elsker at forevige de øjeblikke, som vi ville ønske vi kunne gemme for evigt”